|
|
 |
At indsætte tekst og grafik på en side
At indsætte tekst og grafik på en side
For at indsætte tekst eller grafik på en side benyttes indholdstypen ”artikel”. Når afsnittet er oprettet og man har givet det et navn, dobbeltklikkes på afsnittet, eller der klikkes på knap nr. 14. Herefter åbnes WYSIWYGeditoren. Knapperne i editoren er inaktive indtil man markerer et område hvor de kan benyttes. Knap nr. 34 (Billedegenskaber) er således inaktiv indtil man markerer et billede, hvis egenskaber man således kan få vist.

1.Tilbage til sidebyggerværktøjet. Husk at gemme først. 2.Gem artikel. 3.Klip. Man markerer et område ved at placere markøren i øverste venstre hjørne af det ønskede område, holde venstre musetast nede, og trække markøren ned til det nederste højre hjørne og slippe musetasten. 4.Kopier område til udklipsholderen Genvejstast: CTRL + C. 5.Sæt ind fra udklipsholderen. Genvejstast: CTRL + V. 6.Fortryd. Genvejstast: CTRL + Z. 7.Punktliste Hvis markøren står i et område hvor der allerede er en punktliste, bruges knappen til at fjerne denne igen. 8.Nummereret liste. Hvis markøren står i et område hvor der allerede er en nummeret punktliste, bruges knappen til at fjerne denne igen.
9.Hæv indrykning. Det markerede område rykkes et niveau ind. Hvis det indrykkede område er en punktliste eller en nummereret punktliste, ændres opstillingen automatisk. 10.Nedsæt indrykning Fungerer på samme måde som knap nr. 9, blot med udrykning, frem for indrykning. 11.Tekstfarve. ODEUM viser en liste over mulige farver, hvorfra der kan vælges en ny farve. 12.Baggrundsfarve. ODEUM viser en liste over mulige farver, hvorfra der kan vælges en ny farve.
13.Indsæt tabel.

En tabel indeholder en række egenskaber. Når en tabel oprettes, angives a. Kant (bredde i pixel) på alle celler i tabellen. b. Celleafstand (i pixel) uden om alle celler. c. Cellefyld (i pixel) inden i alle celler. d. Rækker (antal). e. Kolonner (antal). f. Fast cellebredde (kan angives i pixel, hvis dette ønskes). g. Bredde(tabel) angives i % af indholdsområdet, hvori tabellen er placeret. Vær opmærksom på at hvis man fylder mere indhold i tabellen end der er afsat plads til i layoutet, kan det bevirke at indholdet placeres ukorrekt på websitet.
14.Indsæt række på det markerede sted i den markerede tabel. 15.Slet række på det markerede sted i den markerede tabel. 16.Indsæt kolonne på det markerede sted i den markerede tabel. 17.Slet kolonne på det markerede sted i den markerede tabel. 18.Indsæt celle på det markerede sted i den markerede tabel. 19.Slet celle på det markerede sted i den markerede tabel. 20.Sammensmelt celler, der er markerede. 21.Opsplit celle (Opdeler én celle i to). 22.Valg af stil til det markerede område. Man kan indstille stilen til ”normal”, ”overskrift 1 til 6”, ”adresse” og ”formateret”.. Disse er alle afhængige af ens layoutmanager, det er her hvor de egentlige definitioner af de forskellige stile findes. 23.[Fed skrift] Gør det markerede område fed . 24.[kursiv] Gør det markerede område kursiv. 25.[Understregning] Gør det markerede område understreget. 26.[Venstrejustering] Venstrejusterer det markerede område. 27.[Centrering] Centrerer det markerede område. 28.[Højre-justering] Højrejusterer det markerede område. 29.[Vandret streg] Indsæt en horisontal (vandret) streg. 30.[ Link til www/mail ] Indsæt link på det markerede område.

Der skal træffes en række valg i relation til et indsat link, men først skal teksten man ønsker at oprette link til markeres. Dernæst skal det besluttes hvilken type link der er tale om. Der kan vælges imellem: a. WWW-adresse (Ekstern adresse). b. Egen side (Side på det samme website. Benyttes denne type link, opdateres linket automatisk, også selv om siden der linkes fra eller til, flyttes). c. Bogmærke (Link internt på siden) Umiddelbart kan man kun linke til toppen af siden, med mindre man har defineret yderligere bogmærker. Dette gøres med knap nr. 32. d. Mail adresse. Angivelse af en e-mail adresse der linkes til. e. Herefter vælges om linket skal understreges, hvad titlen på linket skal være og hvorledes vinduet skal åbne.
31.Fjern link. Dette kræver at man i forvejen har markeret et link. 32.Indsæt bogmærke. Bogmærket bliver indsat på det område man har markeret. Herefter kan man linke til bogmærket fra andre steder. 33.Indsæt billede. Når der klikkes på knappen, åbnes et nyt vindue, hvor man har muligheden for at vælge et billede man har uploadet i forvejen (jvf. side 56). Ved at klikke på billedets titel, vises en miniatureudgave af billedet til højre. Udover at vælge allerede uploadede billeder, kan man oprette nye foldere, og uploade nye billeder til ODEUM. Når man har valgt det ønskede billede klikkes enten på miniatureudgaven af billedet, eller ”open”, hvorefter billedet bliver sat ind.
 34.[Billed egenskaber] Egenskaber for det markerede billede (Forudsætter at man i forvejen har markeret et billede) Et billede har naturligvis altid en kilde. Den blev valgt da billedet blev indsat. Herudover kan man skrive en alternativ tekst til billedet. (Alt-tekst). Denne tekst vises når en bruger fører musen over billedet – eller i stedet for billedet, hvis brugeren har slået billeder fra i browseren. Det er ydermere den tekst som læses op, hvis synsbesværede ser siden i en specialbrowser. Bredde og højde er defineret i pixel. Man skal være opmærksom på at hvis disse størrelser ændres, bliver billedet strakt af browseren. Originalbilleder bliver ikke ændret. Dette betyder at kvaliteten på billedet forringes. Ønsker man at ændre på billedets størrelse uden at miste kvalitet, bør man lave en ny udgave af billedet i sit grafikprogram. Justering af billeder kan enten være centreret, venstre eller højrestillet.
35. [Fil til download] Dokument til download

Når man klikker på knappen, åbnes en dokumentvælger i en nyt vindue. Her kan man på samme måde som ved valg af billeder finde et dokument, og indsætte dette. ODEUM genkender en lang række forskellige dokumenttyper, og flere bliver løbende tilføjet. Når man har valgt dokumentet og klikker på ”open” indsættes et ikon af dokumenttypen, titlen på dokumentet med link til download samt dokumentets størrelse.
36.Vis detaljer. På samme måde som i Word, kan man slå feltkoder til i browseren. Herefter vil alle paragraffer, linjeskift m.m. blive vist. Vær opmærksom på at der på en webside er stor forskel på en paragraf og et linjeskift. En paragraf, som vi kender den fra word, er normalt ét linjeskift. På websider er det et dobbelt linjeskift. Ønsker man kun at have et enkelt linjeskift, trykker man ”SHIFT + ENTER”, frem for blot ”ENTER”.
37.Fjern al HTMLformateringen.
38.Rediger HTML. Ønsker man at redigere direkte i HTMLkoden på en side, frem for at bruge WYSIWYG editoren, klikker man på denne knap. ODEUM tillader at man laver alle former for HTML, JavaScript, DHTML, XML m.m. Det anbefales at sætte sig ind i HTML, hvis man ønsker at benytte denne funktion, da der kan opstå uhensigtsmæssige fejl på siden, hvis fejlbehæftet kode indsættes.
Kopiering fra andre programmer Ved at benytte de almindelige Windows genvejstaster (Gennemgået i afsnittet om QUICK referencer, jvf. side 115) kan man kopiere indhold fra andre programmer som f.eks. Word. Vær dog opmærksom på at ODEUM editoren baserer sig på browseren Explorer, og kan derfor medtage alt kode som kildeprogrammet afgiver. Det kan umiddelbart have den konsekvens, at indhold kopieret fra Word vil indeholde megen ekstra kode, som ikke overholder gældende standarder for webpublicering, hvilket kan få indflydelse på opsætningen.
|